
KONCERNENS NØGLETAL OG ÅRSRAPPORT
2024 har været et år med store forandringer, hvor vi har truffet nogle af de mest skelsættende beslutninger i koncernens lange historie.
Et af de mest betydningsfulde strategiske tiltag i 2024 var salget af divisionerne K.W. Bruun Import A/S og K.W. Bruun NxT A/S til den britiske bilkoncern Global Auto Holdings Limited. Handlen, der blev gennemført den 2. december 2024, var kulminationen på en omfattende proces, hvor vi nøje afvejede koncernens fremtidige muligheder i en bilbranche under hastig forandring, præget af øget konsolidering og betydelige investeringsbehov. Vi er stolte af det solide fundament, der er blevet skabt – et fundament, som nu kan danne grobund for en international vækstrejse under den nye ejer.
K.W. Bruun går nu fremtiden i møde med fokus på vores kerneområder: et oplevelsesunivers bygget op omkring klassiske biler, investering i klassiske investeringsbiler, finansielle investeringer samt velbeliggende boligudlejningsejendomme.